Trapholt offentliggør vinder af arkitekt-konkurrence for udvidelse og transformation Vinderen af arkitektkonkurrencen om Trapholts kommende udbygning og transformation er nu fundet. Det bliver tegnestuen 3XN, der skal føre visionen ud i livet.
Den planlagte udvidelse markerer et skelsættende kapitel i Trapholts historie og vil omfatte en transformation af museet. Projektet inkluderer en udvidet gæstemodtagelse, etablering af en skulpturlounge, et fleksibelt formidlings- og CRAFT-center samt en ny, integreret oplevelse af museets unikke parkområde.
Museumsdirektør Karen Grøn udtaler:
”I arkitektkonkurrencen har vi modtaget fem virkelig gode bud på fremtidens Trapholt. 3XN vandt konkurrencen med et æstetisk helstøbt projekt, der både respekterer Trapholts eksisterende kvaliteter og peger visionært fremad. Pro-jektet åbner publikumsrejsen allerede ved ankomsten på P-pladsen, suppleret af et tydeligt ankomstområde, som både leder ind på Trapholt og sikrer adgang til oplevelser i hele den omgivende museumspark. Bygningen forbinder elegant ude og inde, og bringer dagslys ind i fra alle sider samt gennem en signifikant åbning mod himmelrummet. Der er stor fleksibilitet i rumudnyttelsen, som giver Trapholt mulighed for simultant at afholde flere mindre aktiviteter og ved andre lejligheder etablere store sammenhængende lokaler til gigantbegiven-heder. Ikke mindst er projektet gennemtænkt med henblik på at opnå så lavt klimaaftryk som muligt i et byggeri med logiske forløb og rene linjer for publikum og gode backstage-faciliteter for team Trapholt”.
Udvidelsen vil realisere Trapholts fulde potentiale og fremtidssikre museet i forhold til både kapacitet og tilgængelighed. Med den samlede bevilling på 102,4 mio. kr. fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Villum Fonden og Kolding Kommune, bliver en mangeårig drøm nu til virkelighed.
Trapholt
Written by
Related Posts
Ingen resultater fundet
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
Hej, dette er en kommentar.
For at komme i gang med at moderere, redigere og slette kommentarer, skal du gå til kommentarskærmbilledet i kontrolpanelet.
Kommentaravatarer kommer fra Gravatar.